Så skete det. Vores lejlighed er pakket sammen, og i morgen tidlig begynder vi at køre vores ting til Sorø. Det er så mærkeligt; vemodigt og glædeligt. Vemodigt, fordi det er her det hele startede, her vi blev kærester, her vi havde vores første skænderi, her vi blev gift, fik børn, blev færdiguddannede - nok mest af alt her, vi gik hen og blev voksne. Vi elsker vores lejlighed, men desværre er den ikke vokset i takt med os, så nu overlader vi den til en ung fyr, der kan starte der hvor vi begyndte - det glæder os, at lejligheden måske igen kan følge en familie blive til.
|
En smule af flyttelæsset |
På den anden side, så glæder vi os, fordi det her er begyndelsen på resten af vores liv. Nu skal vi til at tage fat på et liv med plads - både til os voksne, vores børn og vores sysler. Vi kommer til at kunne give vores børn fysiske rammer, der er bedre end her, vi kommer til at kunne få ro, til at samle overskud, til at lægge gamle vaner bag os.
Vi glæder os, og vi er skræmte, men mon ikke det hele bliver rigtigt godt?
Det er altid vemodigt at flytte fra noget, man holder af, forhåbentlig glemmes det hurtigt, når I forelsker jer i det nye sted.
SvarSletKender følelsen... Lige pludselig så blev man småborgerlig :)
SvarSletUh, et stort spring. Men velkommen til Sorø. Her bor vi og her er bare skønt. Ikke mindst her om sommeren, med søen og de mange skove lige uden for døren. :) Håber i får det godt her. :)
SvarSlet