torsdag

nu er vi der snart - håber jeg

Jeg ved godt, at halvdelen af mine blog-indlæg p.t. handler om Eskilds værelse, men det er fordi, det fylder så meget herhjemme. Vi har efterhånden arbejdet på det i en månedstid, og glæder os snart til det er færdigt - især sønnen min, som aldrig før har haft sit eget værelse.
Vi er kommet dertil, hvor selve værelset er færdigt, nu skal interiøret 'bare' males og lakeres. Ja, ja! I får lige en lille billed-opdatering
bemærk det fine trægulv, der gemte sig under væg-til-væg-tæppet; hvorfor gemme det under en omgang akryl?
Fornemmer man mon et farvetema? Manden gik en smule i panik over alle pastellerne, men har erkendt, at det nok ikke bliver helt så slemt... Planen er, at det skal være et værelse med plads til fantasi og fordybelse, så der kommer ikke alt for mange 'forstyrrende' elementer, men til gengæld forsøger vi, at lave det gennemført.
Jeg aner ikke om børn sætter pris på smukke omgivelser, men både manden og jeg mindes vores børneværelser uden større begejstring; de var kedelige og uden finesser og gode detaljer, så det håber vi, at vi kan give Eskild med på vejen.

Har du mon nogle fif til, hvordan man kan indrette et dejligt værelse til en aktiv dreng på knap fire år? Værelses skal deles med hans lillesøster, når hun om et lille års tid forlader vores værelse, så det skal ikke være for maskulint. Vi har en ribbe og en stripperstang (ja, ja jeg ved det godt, men jeg har altså gået til pole dance og erhvervede mig i denne forbindelse en stripperstang - jeg bruger den selv sagt ikke så meget mere, så planen er, at den kommer til at agere brandmandsstang i stedet) som kommer op; ribben muligvis i loftet til at gå armgang i, og stangen så han kan kurre ned fra sin seng (et højt skrummel af en seng, som hans far biksede sammen for halv andet år siden). Dertil har han nogle skønne Ingela plakater, som også skal op.

4 kommentarer:

  1. Er ret vild med det tapet, hvor er det blevet flot!

    Hvad med nogle store skumklodser af skummadrasser skåret op og ombetrukket. De kan bruget til jorden er giftig, alm. drenge tummel, pige hygge (når den tid kommer) eller til at "bygge" biler, huler osv. med.
    En tavle og kridt (uden for søsters rækkevidde) er også et hit...eller måske et bord med tavlelak.
    Et legekøkken der ikke fylder meget kunne også være en mulighed. Det laves nemt af en hylde malet med nogle sorte cirkler (kogeplader) og et hul hvori der sidder en skål af stål (vask) og brugt blandingsbatteri (skal det være nyt fås det vist billigt i Jem & fix.) eller hvad med en tipi (den kan pakkes sammen, når huleleg ikke er sjovt mere).

    ...er selv igang med at finde på de sidste ideer til Jacobs værelse - go' arbejdslyst - er sikker på at Eskild vil nyde det færdige resultat! ;o)

    SvarSlet
  2. Super fede ideer. Legekøkkenet er der tjek på - lavede et lille køkken ud af en kommode, da Eskild var mindre (og der er godt med tavlelak på), men det kommer nok til at stå oppe i stuen. Dertil har vi faktisk en tavle fra design letters, og jeg har planer om at male med tavlelak på siden af hans seng (elsker tavlelak...).

    Kan virkelig godt lide ideen med skumklodser. Har faktisk en gammel madras, jeg ville ombetrække og bruge til hoppemadres, men syntes ideen med klodserne er en del bedre.

    Ang. tipi, så har jeg faktisk et mønster liggende, og manden har flere gange rykket for, at jeg skal sy den - måske det var på tide?

    Er super godt med ideer, for syntes jeg bliver helt blank, når jeg selv skal til at finde på noget.

    SvarSlet
  3. Nøj jeg glæder mig til at se det færdige resultat - det tapet og de farver ser møg smækkert ud! Skynd dig at blive færdig :-)

    SvarSlet
  4. Jeg har ingen idéer, men kan virkelig godt lide farverne og tapetet. Gid vide om det også kan passe til et værelse til en "voksen"...

    SvarSlet

Bring it on :-)