mandag

fodboldtrøjen

Jeg er kommet i et dilemma, ikke sådan et kæmpe, altoverskyggende dilemma, men ikke desto mindre en situation, hvor jeg nok bliver nødt til at gå en smule på kompromis, med min opfattelse af, hvad man som forældre skal nægte sit barn.
Eskild ønsker sig en fodboldtrøje (han har en blå trøje med 'storebror' trygt på, som han indtil nu, har omtalt som hans fodboldtrøje, men de større børn i hans børnehave har frataget ham denne illusion, hvorfor den nu er forkastet som fodboldtrøje, suk!), og ikke bare en fodboldtrøje, men en af mærket x-si-k (det vi københavnere omtaler som fck). Jeg vil helst ikke putte min søn (eller datter) i noget, der signalerer ting, de endnu ikke forstår, og som de måske bliver nødt til at forsvare i nogle sociale sammenhænge, så en sådan fodboldtrøje hænger bestemt ikke sammen med dette.
Min kære mand, har haft ham med inde og se en kamp en enkelt gang, men manden er bestemt ikke fanatisk på nogen måde (han ejer ikke trøje, trusser, halsteklæde eller andet med fornævnte fodboldklub). Uh, jeg vil jo gerne have, at han går op i noget, og jeg syntes egentlig det er fint nok, at man støtter et hold, og følger dem fra sidelinjen, men...
Tænkte, om man muligvis skulle forsøge at pådutte ham en trøje fra Sct. Pauli, Tibet eller lignende, eller måske en trøje fra det danske landshold?
Må indrømme, at jeg er en smule tiltrukket at St. Paulis trøjer, de er så fine - og de 'rigtige' trøjer er ligeså fine i brun ;-)
Måske, skulle mor her bare tage sine principper og pakke dem langt væk, og give sin knægt en fck-trøje; det er trods alt ham og ikke mig, der skal gå med den, og så længe han ikke går og råber slagsange, så burde jeg vel være tilfreds?

2 kommentarer:

  1. Interessant indlæg som jeg overhovedet ikke kan finde løsningen på. Her i huset har vi aldrig tænkt på, hvad man egentligt "melder sig ind i" når man trækker en forboldtrøje over hovedet, jeg har aldig tænkt, at man komme i samme bås som fansene. Vi har nu forøvrigt også mest været til de udenlandske hold, når det endeligt skulle være, men de er vel lige så slemme. Lige pt er en af yndlingstrøjerne en blå fodboldtrøje som har været fætter Karls, hvilket hold det er, er ligegyldigt i denne sammenhæng
    KH Charlotte

    SvarSlet
  2. For Eskild betyder holdet heller ingenting (eller jo, lige p.t. er det fck, men han har netop set en af sine onkler i en anden trøje, så nu er det sådan en han ønsker sig), men i andres øjne bliver man nemt sat i bås (især når det kommer til fodbold), og på den ene side, vil jeg gerne have, at mine børn klæder sig som de vil uden hensyntagende til andres meninger, men samtidig vil jeg gerne forskåne dem for de associationer en fodboldtrøje frembringer.

    Ja, ja! Min kære mand og jeg har aftalt, at han skal have sig en landsholdstrøje; den burde ikke der ikke være så mange negative holdninger til - ikke så længe du befinder dig hjemme i lille Danmark ;-)

    SvarSlet

Bring it on :-)