Manden min er på kursus i øjeblikket, og det betyder, at hverdagen er en smule mere struktureret end, hvad jeg finder godt. Således står jeg op kl 6.45 (oftest med en våd tissemadres - babytis, heldigvis), skifter ble, smører madpakke, skifter ble igen (denne gang noget der er knap så hyggeligt), får Eskild op, spiser og serverer morgenmad, hopper ud på ladcyklen og cykler 5 km til børnehaven, afleverer sønnen, cykler hjem igen, forbereder aftensmad, cykler til børnehaven igen (han får en blid start, så henter ham omkring kl 13.30), cykler hjem. Derfra leger jeg alene-mor til en knap 4 årig, der taler none stop og en på 8 måneder, der kun vil være på armen og helst ikke sover.
Ja, ja jeg ved godt at jeg piver, men det er langt under den standart jeg er vandt til (som to, forhåndsværende, studerende ser man fleksibilitet som en selvfølge).
Og så, for at gøre det hele en smule værre (det er her de sure sokker kommer ind i billedet), så er vores vaskemaskine gået i stykker, så vi er ved at være oversvømmet af vasketøj, og rent tøj er ved at være en saga blot. Hurra fro svigermor, der kommer i weekenden og tager en bunke med sig hjem.
Nu skal det ikke kun være jammer, for vi har det jo rigtig godt, så her er lige lidt billeder af hvad hjemme også er:
hjemme er, hvor man må skrive på skabene og holde barnevognen indenfor |
En dejlig valg-aften til jer alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bring it on :-)