tirsdag

er gået lidt i sort

Jeg ved ikke om i har bemærket det, men stort set alt jeg har malet, er blevet sort (eller koksgrå, som det egentligt hedder). Jeg har altid haft et 'problem' med sort (hvis man da kan have et problem med en farve); jeg undgik den, klædte mig aldrig i sort tøj, og kunne bestemt ikke finde på, at have sort i mit hjem - nu har sort så taget sin revance, og er begyndt at indfinde sig en del steder.
Jeg tror, at jeg ubevidst har forsøgt at gøre vores hjem til en Krenit skål; mak lækker sort, og så med en skøn farve, der virkelig kommer til sin ret, når den omkranses af den sorte (det er altså bare noget jeg forsøger at bilde mig ind).
Er egentlig mest til vild retro, men må erkende, at jeg bedre kan finde ro, i det lidt mere afdæmpede og minimalistiske univers, vi er ved at bygge op herhjemme.
Hmmm... det jeg egentlig ville vise jer, det var det her fantastiske arbejdsbord (som også har fået en omgang sort maling), som min farfar byggede til mig farmor, og som nu er blevet det bedste, og mest funktionelle, der er i vores stue.
bordpladen holdes oppe med magneter, og kan slås ned, når der skal kreeres
Er det ikke skønt? Jeg elsker det, og har altid elsket det. Da det stod hjemme hos min farmor og farfar, var der et eller andet mystisk ved det - det var altid lukket, og fordi det mest af alt ligner et skab, hvor overdelen bare ikke kan åbnes, var det virkelig fantastisk, når det endeligt blev åbnet. Min farmor havde sin symaskine stående derinde (hun kunne egentlig ikke lide at sy), og det kommer min helt sikkert også til (jeg elsker dog at sy).
Der hvor Utensiloen sidder, sad der oprindelig en opslagstavle, men havde ikke noget sted at hænge Utensiloen, når nu 'skabet' skal stå i mit kreahjørne, derfor kom den på - og det er jeg egentlig super glad for.
På siden har jeg malet med tavlelak, så ungerne kan tegne, og jeg kan skrive huskesedler; perfekt! Lågerne og bordpladen er beklædt med tapet - overvejer dog at lave det om, da jeg måske syntes det ville være bedre med sådan noget folie med træ-mønster (sådan noget hyldefilm, eller hvad det nu hedder), men kan ikke helt beslutte mig (igen dilemmaet mellem rene linjer og lidt mere pang).

Jeg har lige et spørgsmål inden jeg afslutter indlægget, for min kære mand tilbød at bygge mig et nyt skab, da det her er lidt medtaget af tidens tand, men at nostalgiske grunde, kan det her skab bare ikke erstattes. Men hans tilbud fik os til at snakke lidt, og vi overvejede om der måske var et marked for sådan nogle skabe? Derfor kære blog-kvinder (og mænd?) ville i kunne være interesserede i sådan et skab (kan lige som bonusinfo fortælle, at der er plads til både en symaskine og en overlocker ved siden af hinanden - det prøvede jeg nemlig i dag; mit første syprojekt i laaang tid!), og i så fald, hvad ville i så give for det?
Vi har slet ikke regnet på, hvad det ville koste i materialer, og hvis der skal en nogenlunde fornuftig arbejdsløn oveni, så kan det naturligvis slet ikke betale sig - men som en lille sidebeskæftigelse, hvor min kære mand kunne dyrke sin hobby med sit værktøj, og tjene en smule ved siden af, så kunne det måske være et fremtidigt projekt.

3 kommentarer:

  1. Jeg kan sagtens forstå fascinationen af farmors skab, og den forhistorie er fuldstændig uerstattelig. Det er skønt, når arvegodset kan anvendes med glæde, og ikke bare gemmes af sentimentale grunde.
    Og utensilo... Er dybt misundelig!

    SvarSlet
  2. Hej Rebekka Jeg sidder her og læser din dejlige blogg, men kommer nok til at ødelægge din fantasi om din farmors skab.Det er ikke et din farfar har lavet. Det er mit gamle skrivebord/skab du nu har. Købt først i 70´erne og blev flittigt brugt da jeg boede på 1. sal hjemme hos mine forældre. Da jeg senere flyttede ned i kælderene fik min mor det til symaskinen. Dejligt at se hvor flot det er blevet. Du er godt nok meget kreativ! : ) Hurra! Hvor er det bare flot!

    SvarSlet
  3. Øv! Det andet var ellers en rigtig god historie... Ja, ja! Sådan er det jo, når der ikke er nogen til at fortælle den 'rigtige' historie; min mor har altid bildt mig ind, at det var farfar der havde bygget det. Men er nu rigtig glad for det alligevel, for det er super praktisk.

    Hils i Frederiksværk

    SvarSlet

Bring it on :-)