onsdag

om ufærdige projekter

Det er vist det, der fylder i øjeblikket.
Huset er halvt fuldendt (og så kommer alle vores 'hvor ville det være dejligt'-projekter); vi mangler bare lige et soveværelse - ja, vi har sover i stuen siden august - mandens kontor og så nogle nye vinduer... Og jeg er også igang med at fylde ting i vores viktualierum (vi har bla en del konserves, der skal flyttes fra køkkenet).
Så er der alle mine krea ting. Stakkels Eskild må sove uden nattøj, Bjørk mangler bukser, jeg har gang i mindst fem hækle projekter (og har planer om en del flere).
Jeg ved ikke, hvad der sker, for jeg forsøger at gøre noget færdigt, for noget andet påbegyndes - men i øjeblikket har jeg vist glemt, hvordan man gør noget færdigt!
Her en ud af to, halvfærdige flodheste (helt ærligt, hvorfor påbegynde to næsten identiske projekter, uden at afslutte nogen af dem?):


Hvad med dig? Flyder det også med halvfærdige projekter?


- Posted using BlogPress from my iPhone

2 kommentarer:

  1. Ohh yes, der flyder i den grad af halvfærdige projekter, det er jo min spidskompetence. Ideerne kommer hurtigere end udfærdigelsen, men jeg har en kæreste, der er en afsluttertype, så han siger til mig hver gang jeg får en ny ide, at jeg skal gøre noget af alt det andet færdigt, før jeg må gå igang med noget nyt...

    Jeg synes, jeg kæmper en ulige kamp med tid og overskud for tiden, men tror jeg snart når i mål med et par gevaldige og meget træls hængepartier... skriv evt. en liste og prioriter indsatsen efter quick-fix-modellen fremfor hvad der har størst værdi. Hvis man får løst nogle hurtige får man det sååå meget bedre.

    God arbejdslyst, hilsner fra Dorte

    SvarSlet
  2. Jeg har også nogle halvfærdige hækleprojekter som jeg skal tage mig sammen til, at finde frem.. til gengæld har jeg da sat flueben ud for andre (ikke kreative) ting som har været på to-do listen i lang tid. Blandt andet er der ryddet ud i legetøj og børnetøj, det har lige givet nogle ekstra m2 til lillemanden - som hans far sagde "se Oliver, du har fået gulvplads..!" :D

    SvarSlet

Bring it on :-)