lørdag

så bliver det ikke bedre

Nu kan det godt virke som om, jeg er yderst dobbeltmoralsk (og det er jeg til tider nok også; men igen, hvem er ikke det?), i sær efter mit indlæg med Donna Wilson kaninen, og om, at mine børn ikke har mere legetøj end de behøver, for her er en gave, som Bjørk netop har fået - og jeg er helt pjattet med den - og JA, det er mere legetøj..!
Når det så er sagt, hvem kan så stå for disse fine klodser fra Miller Goodman?
bare æske, får mit hjerte til at slå bare en lille smule hurtigere


lidt klodser, og en lille Bjørk hånd, der ikke kan lade de fine klodser være

se lige; dejlige farver og skønne former

her har de været udsat for en kreativ 4 årrig (en edderkop, hvis nogen skulle være i tvivl)
Bjørk er endnu for lille til at lege rigtigt med dem, men Eskild har udråbt dem til det bedste puslespil vi har. Han nyder de uendelige muligheder der er i klodserne, og bygger dejlige fantasifulde figurer.

Jeg er også blevet en smule fænget, og har taget mig selv i at overtage legen, for at udføre mine ideer... 

6 kommentarer:

  1. Nøj hvor er jeg misundelig det er de fineste klodser :)

    SvarSlet
  2. Hold da op hvor er de skønne. Må man spørge om du tilfældigvis ved hvor de kan købes? Mine unger elsker puslespil :)
    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lena,

      De kan vist købes på Designdelicatessen.dk (dog ikke en netbutik jeg kan anbefale). Vores er bestilt på Miller-Goodmans shop (http://www.shhhop.com/) prisen er nogenlunde det samme, selv om du skal betale porto fra UK.

      Slet
  3. Hold da op, de er fine! De måtte godt flytte ind her. Skal nok bare lige spare lidt op...

    SvarSlet
  4. Hej alle,

    Ja, de er pænt dyre, men når nu det er en gave, så er det altså ganske fint :D
    Vi forsøger at ønske 'os' (læs, fortælle, at vores børn ønsker sig) lækre (og oftest dyre) ting, og opfordrer folk til at slå sig sammen, i stedet for at alle kommer med 'for 100 kroner blandet' fra BR.

    På den konto har vi bl.a. fået en sansegynge og et rokkefår - ting, som både ungerne og vi voksne sætter umådeligt meget pris på - og bonussen er, at der ikke er helt så mange små dimse-dutter, der bliver væk, går i stykker og skal ryddes op ;-)

    Jeg ved godt, at jeg er en smule sippet, men kan ikke helt udstå de bunker af legetøj, som de fleste børn (i hvert fald dem vi kender) kan fremvise. Så forsøger virkelig at opfordre venner og bekendte til at vise at de sætter pris på vores unger med andet end materielle ting.

    Men Eskild vil da stadig gerne have Baguganner (hvad mon det hedder i flertal?), som mange af hans jævnaldrende har; og vi 'overgiver' os da også engang i mellem og giver ham noget knap så 'lødigt' legetøj.

    Puha, håber ikke jeg fremstår helt så sippet, som jeg føler mig lige nu...

    SvarSlet
  5. Wow, nogle fantastiske klodser! Dem tror jeg da også, at min lille trold bliver nødt til at ønske sig. :)

    SvarSlet

Bring it on :-)