onsdag

banankage med hvid chokolade og blåbær

Har haft gang i lidt kageeksperimenter, og resultatet er blevet en lækker svampet kage med skønt fyld. Så håber jeg bare, at fryseren 'holder fast' på kagen, så den stadig er at finde, når vi engang skal til at have barselsgæster.


Hvis du selv vil smage, så skal du gøre følgende:

3 æg
170 g sukker
2 tsk vanilliepulver (bruger det fra urtekram)

Dette piskes sammen til det er lyst og skummende.

2 bananer kommes i; hvis du har en røremaskine, så smider du dem bare hele i (uden skrald, naturligvis), ellers skal du nok mose dem en smule - men er nu lækkert, hvis der er en smule klumper.

125 g mel
1 tsk bagepulver
100 g smeltet smør, afkøles

Røres sammen med resten af dejen.

100-150 g hvid chokolade, hakket (kvaliteten af hvid chokolade tjekkes på indholdet af vanilie)
100-150 g blåbær (jeg brugte frosne)

Vendes i dejen, og det hele kommes i en smurt form (jeg brugte en rugbrødsform), smides i ovnen og bages 35-40 min ved 150 grader varmluft.

Den færdigbagte kage vendes ud og afkøles på rist. Den kan evt pyntes med smeltet chokolade (enten hvid, eller mørk, hvis du vil have lidt bitterhed til den søde kage).

Velbekomme


- Posted using BlogPress from my iPhone

4 kommentarer:

  1. Mums, ser vildt lækker ud. Jeg elsker blåbær, men desværre deler resten af familien ikke glæde. På den anden side, så kan jeg jo have kagen helt for mig selv ;)
    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Overvejede faktisk at putte brombær i næste gang. Kagen er også ret god uden bær og så med mørk chokolade i stedet for den hvide - hvis man ellers er pjattet med banankage (det er jeg, men ikke manden).
      Og ellers så har du en hel kage for dig selv :-) må jeg forslå at bage den som muffins og så fryse nogen ned? Tror nemlig det kunne blive lidt kvalmt ellers ;-)
      Ha en dejlig aften

      Slet
  2. Ser temmelig godt, bare ikke ved, hvordan man smage?

    SvarSlet
  3. Hold nu op det lyder lækkert, det skal helt sikkert prøves en gang.

    Du er velkommen til at kigge forbi min blog og give away

    Mvh Elisabeth
    http://missionidealvaegt.blogspot.dk/

    SvarSlet

Bring it on :-)