fredag

en fødselsberetning - eller noget om, hvordan man tester sit IKEA køkken

Nu har vi officielt været i voksenunderskud (3 børn mod 2 voksne) i 10 dage, så nu er det vist på tide med en fødselsberetning.
Da det hele skete på under en time, kan det gøres ganske kort, men jeg vil da forsøge at komme med så mange detaljer som muligt, så forløbet kommer til at virke lidt mere imponerende :-)
Tirsdag d 21. startede med, at jeg afleverede Bjørk og Eskild i hhv dagpleje og børnehave, derefter mødtes jeg med min jordemoder og en håndfuld vidunderlige damer, der enten har født, eller skal føde lige om snart. Hjemme igen omkring kl 14. Laver pizzadej (ikke væsentlig detalje, men det fylder jo alt sammen).
Manden bliver sendt afsted for at hente ungerne kl 15, da jeg trænger til en lur. Da de kommer hjem (kl 15.30) forslår jeg, at vi ringer efter mine svigerforældre, da jeg stadig er træt, og har på fornemmelsen, at de der veer nok godt kunne finde på at komme henunder aftenen.
Kl 16.15 ringer jeg til min jordemoder og siger, at jeg muligvis har optræk til veer; og det er her IKEA køkkenet så småt kommer ind i billedet, for jeg står med hænderne solidt plantet på bordpladen og forsøger at finde ud af, om det er seriøse veer, eller bare nogle pjattede plukveer. Manden ringer endnu engang til svigerforældrene og siger, at de gerne må køre lidt hurtigere. Manden går ud for at gøre fødekaret klar.
Kl 16.30 ringer manden til jordemoderen og siger, at hun nok snart skal komme - jeg befinder mig stadig i køkkenet, og tjekker jævnligt bordpladens bæreevne.
Kl 16.45 ringer manden til jordemoderen og fortæller, at nu er vandet gået. Jeg står stadig og tester køkken; får dog, mellem de veer, der helt sikkert er rigtige veer, og efter vandet er gået, har udviklet sig til presseveer, smidt mand og børn ud. Fokus er på, hvad bordpladen kan holde til, og at kvinder før har født alene (og under forhold, der slet ikke kan måle sig med et IKEA køkken).
Kl 16.55 kommer jordemoderen. Hun får lov til at gribe vores fine søn, der vælger at komme ud kl 17. Nu er jeg ved at være lidt træt af bordpladen, og har indset, at den kan klare en del, så jeg kommer ned at ligge, far kommer ind og moderkage, ammeopstart osv får lov til at foregå mens jeg kan inspicere køkkenlåger og -greb :-)
Tja, en 'rigtig' hjemmefødsel (og heldigvis ikke en motorvejs-fødsel), hvor det eneste der manglede var far og fødekar... men IKEA køkkenet blev helt sikkert testet af hverdagen :-)


- Posted using BlogPress from my iPhone

10 kommentarer:

  1. Det er en af de sejeste (og mest humoristiske) fødselsberetninger jeg nogensinde har læst!

    Gisp! Hvis det går så hurtigt 3. gang (de to første gange gik også tjept.) må jeg hellere få pudset IKEA køkkenet af...

    SvarSlet
  2. Ha ha, fantastisk beretning! Sejt gået af dig og dit køkken!

    SvarSlet
  3. Tillykke med ham! Det er godt at vide, at IKEAs køkkener kan klare det meste - også en turbofødsel. ;) Og sejt gået af dig!

    SvarSlet
  4. Gud hvor er det hurtigt gået!!
    Hvor er hun bare vakker:-)

    SvarSlet
  5. Lækker søn køkkenet kunne levere...ja og dig. :-p

    Godt gået og tillykke med vidunderet. :-)

    SvarSlet
  6. Hvor vildt! Og det er da super sejt gået af dig! Utroligt hvad man kan overkomme som kvinde (og jo, her er jeg måske lidt feminist, men prøv lige at udsætte en mand for det. :)). Tillykke endnu engang. :)

    SvarSlet
  7. Hold nu op det er en fed historie. Stort tillykke med lækker baby - godt gået!!! :)

    SvarSlet
  8. Skøn beretning og lækker lækker baby. Stort tillykke med ham - og med jeres køkken, der viste sig at kunne holde til lidt af hvert ;-)

    SvarSlet
  9. Hvor vildt!! Stort tillykke med smukke prinsen:)

    SvarSlet

Bring it on :-)