onsdag

det der med farver

Jeg er kommet til noget. Er alene hjemme (eller Bjørk er her naturligvis sammen med mig), og har været det siden lørdag aften. Jeg kommer tit til at udnytte, at den fornuftige del af parforholdet (min mand) ikke er hjemme, og gør nogle lidt impulsive ting (læs: ting min mand ellers ikke ville være gået med til, men som jeg syntes er noget af det mest fantastiske). Denne gang, har jeg ikke byttet rundt på møblerne, tapetseret eller sat billeder op. Nej, jeg er så men kommet til at købe lidt til vores nye hus; en skøn, skøn flowerpot blev det til.
Nu er 'problemet' så, at jeg kom hjem med den i en forkert farve. Havde købt den i turkis, men kom hjem med en hvid. Det var ikke det store problem, og i dag fik jeg så den rigtige lampe med posten (og besked om, at jeg skulle sende den anden retur, øv!). Det er så nu, at det egentlige problem er opstået, for jeg er kommet i tvivl.

Farven på den turkise er ikke helt rigtig, den er meget mere intens og knap så grøn (billederne lånt herfra)
Syntes egentlig den turkise var helt perfekt sammen med vores møbler, men efter at have set den sammen med den hvide (og sammen med vores ting), så kan jeg ikke finde ud af det - måske noget det modebevidste blogland kan hjælpe med?

Nu er det nok på sin plads, at jeg præsenterer, hvad lampen skal kunne gå sammen med. Vi har en grå sofa (sådan en traditionel en i noget uld-halløj - kan ses her), teak sofabord, hvide vægge (og det får vi også i huset), og så disse plakater:
Plakat fra Zoologiskhave, Fine little day, Dardik, Frou Frou (Karoline Koen)
Dertil har jeg planer om, at vi på sigt skal have en Eames gyngestol (her er der også lidt krise over farvevalget, kan jo både lide den orange, den gule, den lyseblå og den hvide). Stilmæssigt, så har vi i øjeblikket ikke den store stil (livet på 56 kvm med to børn har sat sit præg, og hele lejligheden er mere eller mindre et stort børneværelse), men vi er begge til designklassikere, rene linjer, enkelt og funktionelt, og så med et strejf af humor.

Håber der er nogen, der vil komme med et bud på, hvilken lampe, der skal flytte med os, og hvilken der skal retur til butikken.

8 kommentarer:

  1. Hej! Jeg er ny her hos dig men synes lige jeg ville give mit besyv med...
    Jeg kender nemlig godt det med farve-vælge-kriser. Jeg er selv den heldige ejer af 5 flowerpot lamper og kunne sagtens ønske mig flere. Jeg elsker simpelthen deres søde naive udtryk..
    Men hvis jeg lige skal komme med mit forslag så synes jeg du skal tage den hvide.
    Lampen er i sig selv ret sjov og med alle de fine plakater osv. kan det hurtigt blive "for" sprælsk med alle de farver og faconer...
    Og hvis du en dag skifter plakaterne ud så passer den hvide nok til de nye. Og så passer den hvide nok også bedst hvis du vælger eames stolen i en farve..
    Jeg bor selv ret farverigt men har 4 sorte (dog også en lilla på fod)
    Men jeg kan godt forstå du synes det er svært at vælge... Glæder mig til at se hvad du ender med..

    SvarSlet
  2. Tror også det bliver den hvide, men er også ret glad for den turkise (den er virkelig fin). Skal dog lige finde ud af, om det er i orden, at jeg returnerer den, spm jeg oprindeligt købte, eller om det kræver en større 'operation'

    SvarSlet
  3. Jeg synes den hvide er den flotteste... de er ret fede begge to.. din malkeko plakat ville jeg virkelig gerne eje, så hvis du skulle blive træt af den, så sælg den til mig;)
    Jeg har givet dig en award, tjek min blog:)

    kærligst Trine-Emilie

    SvarSlet
  4. Malkekoen bliver jeg nok ikke træt af lige med det samme (den har endnu ikke været oppe at hænge, da vi ikke har plads i lejligheden, men glæder mig til den kommer til at pynte i vores hus).

    Ang. lampe, så har manden fået lov til at bestemme, og han valgte (meget overraskende) den turkise, så nu er den hvide sendt retur.
    Hans argument var, at eftersom huset bliver hvidt (hvide vægge, lofter, køkken, trappe osv.), så er det godt med farveklatter rundt omkring. Jeg tror faktisk han har ret, og glæder mig til at se, hvordan den kommer til at se ud når den kommer op.

    Men tusind tak for jeres in put.

    Ha' en dejlig weekend

    SvarSlet
  5. Jeg kan høre vi har de samme kvaler mht Eames stolen, jeg kan nemlig heller ikke vælge farve ;) Mht flower pot'en ville jeg vælge den turkise, men jeg er også lidt af en farvefreak :)

    SvarSlet
  6. Hvor er det sjovt at høre om tingene i jeres hjem - det kunne simpelthen være vores inventarliste: vi har gråuldsofa, wegner sofabord i teak, klosradio (godt nok i hvid) og en fin malkeko magen til jeres. Er helt klart også til designklassikere med et twist og eames gyngestolen står også højt på listen. Måske jeg skulle købe den næste gang kæresten er ude og rejse?... Hmm, måske ikke en dårlig idé.

    Knus Line (kageslottet.blogspot.com)

    SvarSlet
  7. Det er så sjovt med indretning, for man vil jo gerne være unik, og give sit hjem personlige detaljer, men tror ikke man skal underkende inspiration og underbevidsthed, for jeg har godt nok stødt på mange blog-hjem, der kunne være mit (både, som det ser ud nu, og som det jeg drømmer om i fremtiden).

    Måske man skulle overveje det med at købe gyngestolen i smug (er dog lige det med farven...) - min kære mand opdager ikke altid sådan nogle (mindre) detaljer... Har blandt andet sneget en skænk ud i gangen, som han først opdagede, da jeg spurgte om han fandt den funktionel - skal måske nævnes at vores gang er på knap 4 kvm, så den er ikke gemt i et eller andet hjørne.

    SvarSlet
  8. Du skal tage den hvide. For du har så mange fine farver i dit hjem. Og så gør det ikke noget at lampen blir hvid.

    Nu kan jeg se at indlægget er 3 unger gammel, så jeg er lidt spændt på hvilken du valgte.

    SvarSlet

Bring it on :-)