søndag

det perfekte uperfekte hjem

Advarsel: er du ikke til rod, nullermænd, sure sokker og lignende, så skal du ikke læse dette indlæg.

Nu har jeg brugt en uge på at vise, skønne dejlige gule ting fra vores hjem, hvor jeg har kunne beskære billederne, så udenomsrodet ikke fremgik, undlade at tage billeder fra den side, der var smurt ind i babysavl, sparke de beskidte sokker til side, så de ikke kunne ses på billedet osv. (du kender sikkert alle tricksene fra billederne på din blog). Men mon ikke det ovenpå sådan en omgang glansbillede er på sin plads at vise, hvordan her rigtigt ser ud?
Vi (manden og jeg) bilder os selv ind, at vores hjem er som taget ud af en billed reportage fra et boligmagasin, men når alt kommer til alt, så bor vi i en skøn forening af sure sokker, hjemmegroede nullermænd, legetøj og sand fra børnehavens sandkasse.
Så her er, hvordan der ser ud - ville gerne kunne sige, at jeg har samlet billederne sammen over et stykke tid, at hele huset ikke ser sådan ud på en gang, og at det kun var fordi jeg havde ligget med 40 i feber i en måneds tid, men desværre nej. Billederne er taget i dag (alle sammen), men de kunne lige så godt være taget for tre dage siden, en gang i næste uge, eller i vores gamle lejlighed. Det eneste vi kan sige til vores 'forsvar' er, at vi endnu ikke er kommet endeligt på plads i huset, men faktum er, at selvom vi på et tidspunkt skulle komme på plads, så ville hjemmet se nogenlunde sådan ud alligevel.
køkken med rod, gulv med rod, badeværelse med rod, og nåh ja! Mere køkken med mere rod ;-)
Men når alt kommer til alt, så vil jeg hellere bo i et perfekt uperfekt hjem, hvor der er plads til børn,og tiden går med hyggelige og nærværende ting, og rengøring kun er noget, der er nødvendigt, når computeren er blevet væk, babyen er forsvundet i sokkebunken, eller døren til badeværelset er blokeret af vasketøj.

6 kommentarer:

  1. Sådan ser livet jo nu engang bare ud. Dejligt nogen tør være ærlig. Glæder mig til at se, når I er kommet godt på plads.

    SvarSlet
  2. Ja, det er derfor jeg er så vild med citatet:
    "A perfectly kept house is the sign of a misspend life"

    Og også derfor jeg har fået det lavet som en wallsticker på vores spejl i entreen - så er folk ligesom advaret når de kommer på besøg hos os :o)
    (Er det ikke også utopi at tro man kan leve et liv helt uden rod når man har (små) børn?)

    SvarSlet
  3. Åh skønt! Cirka sådan ser der også ud hjemme hos os det meste af tiden.. underligt for jeg rydder jo op hele tiden!? ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg elsker bare at det også kan være sådan, at man kan bo lækkert, MEN samtidig også leve lækkert!!
    Mit citat er fra et af mine skilte:
    My house was clean last week - sorry you missed it.

    SvarSlet
  5. Befriende ikke at være den eneste med rod - havde lidt på fornemmelsen, at jeg ikke var den eneste med manglende hushjælp... Men en eller anden dag, så vil jeg nyde at betale mig fra oprydningen/rengøringen. Ellers må jeg jo træne manden og ungerne til det (skal nok satse på hushjælpen).

    SvarSlet
  6. Hvor er det fedt at du skriver dette indlæg, troede jeg var den eneste i hele verden der havde sådan et hjem ;o)

    :o) Karina

    SvarSlet

Bring it on :-)