Kære læser,
Jeg er virkelig overvældet over, at du stadig er der, og at jeg får kommentarer, det gør det jo bare endnu mere stort. TAK!!!
Men nu skal det jo ikke handle om dig i dag ;-) så tilbage til udgangspunktet, nemlig MIG.
Hvem er jeg? Det er et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv, og for at være helt ærlig, så aner jeg det faktisk ikke. Eller jo, selvfølgelig kan jeg alle stamdataerne, som navn, alder, bopæl osv. Men helt inderst inde, så ved jeg det ikke helt. Jeg ved, hvem jeg gerne vil være; jeg vil nemlig gerne være hende med de smukke og velopdragne børn, hende med det kreative job, de rigtige overbevisninger, hende med det fede hus, alle Kahler vaserne, hende med den lækre (og omsorgsfulde) mand (som trods hans feminine egenskaber, stadig kan kaste mig rundt på lagenerne) - i kender hende godt, gør i ikke?
I min stræben på at være ovenstående, er jeg stille og roligt blevet gemt at vejen. Sat mentalt i skammekrogen. Jeg farer rundt for at gøre rent, rydde op, lave mad, købe fede ting, og ikke mindst dokumentere min overmenneskelighed for andre, fremmede, mennesker. Det er sgu pænt åndssvags, hvis jeg skal være helt ærlig. Nu er det slut, jeg gør oprør! Jeg vil ikke længere være en død fisk, der flyder med strømmen - i hvert fald ikke hele tiden.
---
Og her er det så på sin plads, at jeg kommer med en lille prolog (hvilke jo ret beset, skulle være kommet langt tidligere; som fx til start): Forfatteren til dette afsnit har taget sig nogle kunstneriske friheder, karikeret visse fakta, og forstørret hendes egen martyrrolle. Men kære læser, jeg kan forsikre, at det primært er gjort med de bedste intentioner, og af hensyn til at fremhæve visse særdeles vigtige pointer.
Jeg er ikke så fortabt, som jeg giver indtryk af (heldigvis), men jeg føler, at jeg er havnet på en karussel, der kører hurtigere og hurtigere, og hvor det er svært at holde fokus på det, der reelt er mig og mine værdier, og det er skræmmende - nok mest fordi, jeg engang i mellem kommer til at sammenligne mig med glansbillede-kvinden (hende, der i bund og grund er en illusion), og bliver ramt på mit selvværd.
Min blog skal være et frirum, et sted, hvor man gerne må være sig selv, hvor man gerne må rode, være grim, sige sin ærlige mening, og glædes over mangfoldigheden. Den skal være et sted, hvor jeg, og måske også du, kan genfinde vigtigheden af at være andet, og mere end perfekt. Der skal naturligvis også være plads til pral, Lyngbyvaser og Lotusskåle.
Tja, i denne omgang kom jeg vist ikke tættere på, hvem jeg er, men jeg fik da afgrænset mig fra, hvem jeg ikke er, og det er bestemt en start :D
Nu er jeg så nysgerrig på hvem du mon er, dig bag skærmen. Vil du dele?
fredag
onsdag
Når piben får en anden lyd
Vokseværket, det valgte jeg i sin tid, at min blog skulle hedde. Dels fordi, der var vokseværk i vores familie (3 blev til 4, og siden 5), men også fordi vi stod på tærsklen til et helt nyt liv. Studietiden var overstået, lejligheden skiftet ud med hus, hovedstaden med provinsen. Omvæltninger, overgang til noget nyt, spændende og lidt skræmmende (og nåh ja, så er jeg også vokset som menneske, både fysisk og psykisk, men mere om det en anden gang).
Jeg ville vise billeder af vores hus, fortælle om livet på barsel og smide den en kreative ide efter den anden, i hovedet på mine læsere...
Det kom aldrig rigtig til at køre, tiden, lysten og livet, har ikke været så samarbejdsvillig.
Jeg har længe overvejet, hvad der skulle ske med min blog; jeg er jo egentlig stolt af den, og det piner mig, at den står og forfalder. Men, jeg må indrømme, at jeg er fyldt op af smukke boliger, pasteller, lækre hjemmegjorte kreationer og diverse billede af skønne børn (andre gør det så meget bedre end mig), derfor: hvis Vokseværket skal bestå, må den revolutioners! Nu er spørgsmålet så, hvordan?
Jeg har tænkt og tænkt, og den næste tid, vil jeg forsøge mig med lidt forskellige indlæg. Vokseværk, eller personlig udvikling vil være udgangspunktet, og så vil jeg forsøge at krydder med lidt skæv humor og sære betragtninger.
Jeg er pt ved at gøre klar til et indlæg om mig - et indlæg, hvor vi kan genfinde hinanden, du og jeg kære læser.
Håber stadig nogen hænger på, og ikke mindst, at der er plads til en nærværende og teksttung blog (ikke flere grynede billeder herfra).
Giv gerne et pip, hvis du stadig læser med :-)
- Posted using BlogPress from my iPhone
Jeg ville vise billeder af vores hus, fortælle om livet på barsel og smide den en kreative ide efter den anden, i hovedet på mine læsere...
Det kom aldrig rigtig til at køre, tiden, lysten og livet, har ikke været så samarbejdsvillig.
Jeg har længe overvejet, hvad der skulle ske med min blog; jeg er jo egentlig stolt af den, og det piner mig, at den står og forfalder. Men, jeg må indrømme, at jeg er fyldt op af smukke boliger, pasteller, lækre hjemmegjorte kreationer og diverse billede af skønne børn (andre gør det så meget bedre end mig), derfor: hvis Vokseværket skal bestå, må den revolutioners! Nu er spørgsmålet så, hvordan?
Jeg har tænkt og tænkt, og den næste tid, vil jeg forsøge mig med lidt forskellige indlæg. Vokseværk, eller personlig udvikling vil være udgangspunktet, og så vil jeg forsøge at krydder med lidt skæv humor og sære betragtninger.
Jeg er pt ved at gøre klar til et indlæg om mig - et indlæg, hvor vi kan genfinde hinanden, du og jeg kære læser.
Håber stadig nogen hænger på, og ikke mindst, at der er plads til en nærværende og teksttung blog (ikke flere grynede billeder herfra).
Giv gerne et pip, hvis du stadig læser med :-)
- Posted using BlogPress from my iPhone
Noget om børneværelser, del 2
For et stykke tid siden lavede jeg et indlæg om børneværelsessituationen her hjemme, og i den forbindelse lovede jeg at vise vores børneværelser frem.
Her er Bjørks værelse (tidligere Eskild og Bjørks, og på sigt Bjørk og Jarls).
Sengen har min bror bygget, og vi er virkelig glade for den; høj nok til 2 børn, men stadig så lav, så man kan kysse godnat i den øverste køje.
Vi forsøger at begrænse mængden af legetøj, ved at lægge noget i skuret; det gør det nemt at rydde op, og legetøjet bliver faktisk brugt mere (de drukner ikke i ting).
Værelset er ikke voldsomt stort, men vi syntes det fungerer godt. Lige nu er det lidt piget, men udtrykket kan nemt ændres ved at putte nyt tapet på kasserne (eller bruge dem vi allerede har i skuret med robotter på).
Jeg kan godt lide, der er lidt farve på et børneværelse, men jeg tænker, at der også skal være plads til fordybelse og ro, så vi har forsøgt ikke at give den for meget gas :-)
Må jeg se jeres børneværelser? Jeg elsker at blive inspireret.
Posted using BlogPress from my iPhone
Her er Bjørks værelse (tidligere Eskild og Bjørks, og på sigt Bjørk og Jarls).
Sengen har min bror bygget, og vi er virkelig glade for den; høj nok til 2 børn, men stadig så lav, så man kan kysse godnat i den øverste køje.
Vi forsøger at begrænse mængden af legetøj, ved at lægge noget i skuret; det gør det nemt at rydde op, og legetøjet bliver faktisk brugt mere (de drukner ikke i ting).
Værelset er ikke voldsomt stort, men vi syntes det fungerer godt. Lige nu er det lidt piget, men udtrykket kan nemt ændres ved at putte nyt tapet på kasserne (eller bruge dem vi allerede har i skuret med robotter på).
Jeg kan godt lide, der er lidt farve på et børneværelse, men jeg tænker, at der også skal være plads til fordybelse og ro, så vi har forsøgt ikke at give den for meget gas :-)
Må jeg se jeres børneværelser? Jeg elsker at blive inspireret.
Posted using BlogPress from my iPhone
torsdag
Julefrokost og noget om utroskab
Så er det lige om lidt!!! En hel måned, hvor voksne må te sig tosset; en måned som skal emme af glæde, men hvor så uendeligt mange bliver såret af deres partner...
Jeg har selv prøvet begge roller; været den, der fik brudt sin tillid, og (desværre) været den, der skulle briste min partners illusion om troskab. Ingen af rollerne har været gode, begge gør så ufatteligt ondt, og konsekvenserne kommer med langt videre i livet. Ikke i hverdagen, men alligevel som små ar.
Her vil jeg lige indskyde, at vi taler om forhold, der ligger forud for de nu over 8 år jeg har været sammen med min mand (og taget mine 30 år i betragtning var jeg forholdsvis ung på 'gerningstidspunktet').
Med min mand, har jeg taget mine forholdsregler (ikke at jeg forestiller mig, at han vil være mig utro, men hellere være på den sikre side), og har opstillet en række does and don'ts (faktisk kun det sidste). På den måde tænker jeg, at han ikke vil være i tvivl om, hvad utroskab er i min optik.
Helt kort kan siges, at der ikke skal være nogen form for penetrering af det modsatte køn, ingen fingre, tunger, kønsorganer osv - helt simpelt, så selv en fuld mand burde kunne forstå det.
Du har sikkert hæftet dig ved 'det modsatte køn' og det er helt bevidst. Gælder det et hankøn, så skal jeg lige have et forvarsel - mere så jeg ved, hvor jeg står i fremtiden - hellere springe ud af skabet nu, end når børnene er i puberteten.
Da jeg fremlagde 'reglerne' for min mand rystede han på hovedet, og mumlede noget om, at jeg trængte til at komme ud blandt folk, og at jeg tydeligvis havde for meget tid herhjemme i baby-boblen.
Ovenstående er naturligvis ment i sjov (og en lille bitte smule alvorligt) men måske du vil lege med. Har du en regel eller lignende, der skal få dig/jer sikkert gemmen december uden utroskab/overflødige kilo/slunken pengepung eller lignende?
- Posted using BlogPress from my iPhone
Jeg har selv prøvet begge roller; været den, der fik brudt sin tillid, og (desværre) været den, der skulle briste min partners illusion om troskab. Ingen af rollerne har været gode, begge gør så ufatteligt ondt, og konsekvenserne kommer med langt videre i livet. Ikke i hverdagen, men alligevel som små ar.
Her vil jeg lige indskyde, at vi taler om forhold, der ligger forud for de nu over 8 år jeg har været sammen med min mand (og taget mine 30 år i betragtning var jeg forholdsvis ung på 'gerningstidspunktet').
Med min mand, har jeg taget mine forholdsregler (ikke at jeg forestiller mig, at han vil være mig utro, men hellere være på den sikre side), og har opstillet en række does and don'ts (faktisk kun det sidste). På den måde tænker jeg, at han ikke vil være i tvivl om, hvad utroskab er i min optik.
Helt kort kan siges, at der ikke skal være nogen form for penetrering af det modsatte køn, ingen fingre, tunger, kønsorganer osv - helt simpelt, så selv en fuld mand burde kunne forstå det.
Du har sikkert hæftet dig ved 'det modsatte køn' og det er helt bevidst. Gælder det et hankøn, så skal jeg lige have et forvarsel - mere så jeg ved, hvor jeg står i fremtiden - hellere springe ud af skabet nu, end når børnene er i puberteten.
Da jeg fremlagde 'reglerne' for min mand rystede han på hovedet, og mumlede noget om, at jeg trængte til at komme ud blandt folk, og at jeg tydeligvis havde for meget tid herhjemme i baby-boblen.
Ovenstående er naturligvis ment i sjov (og en lille bitte smule alvorligt) men måske du vil lege med. Har du en regel eller lignende, der skal få dig/jer sikkert gemmen december uden utroskab/overflødige kilo/slunken pengepung eller lignende?
- Posted using BlogPress from my iPhone
onsdag
Eucerin, en opfølgning
I forbindelse med min give away af plejeprodukter fra Eucerin har jeg lovet at lave en opfølgning på effekten af dem. Umiddelbart har jeg lært 2 ting.
1: jeg bliver nok aldrig sådan et menneske, der får en ordentlig rense-rutine
2: tro aldrig på, hvad en reklame siger
Men for at starte ved begyndelsen, så startede jeg, som med så mange andre gode fortsæt 'i morgen, så starter jeg på at pleje min hud ordentligt, nu skal det være!', så faldt jeg i søvn, og vågnede klar til at kaste mig over mit nye fortsæt... Ting jeg ikke havde taget med i ligningen (og som jeg ofte lidt 'glemmer') var børne-faktoren; man har ALDRIG to minutter for sig selv, og da slet ikke på toilettet, når man har tre børn (jeg ved ikke hvorfor, men badeværelset er åbenbart husets mest oplagte mødested). Det som startede som noget jeg ville antage som et simpelt projekt, blev pludselig et projekt, hvor 1-årig skulle holdes ude af skuffer, væk fra toilettet og toiletpapiret, 2-årig skulle prøve deodorant, samtlige cremer og mascara, 6-årig skulle fortælle om konsonanter, vokaler og tælle til 100, og nåh ja! Mand ville dele lidt nyheder fra både indland og udland (just another day at the office).
Her kommer det gode ved Eucerin ind i billede, for en af flaskerne indeholdt en all-in-one løsning; smart for en mor som mig!!!
Så blev afrensningen overstået, og jeg kommer til ansigtscremen, og det er her jeg gør min anden erfaring: tro IKKE på reklamerne!!! Eucerin skulle være fri fra parfume (som jeg ikke kan tåle), og der er renseprodukterne også, men det gælder desværre ikke for ansigtscremen. Øv!!! Heldigvis når jeg ikke at få smurt stadset ud i ansigtet; for så kunne jeg se frem til en uge med kløende, rød og irriterende hud (jeg ligner faktisk mest af alt en gris, med øjne der er omgivet af små blærer, en næse det hæver og en klædelig pink hudfarve). I stedet kommer min trofaste creme fra IRMA på.
Nu, 2 uger efter bruger jeg stadig all-in-one løsningen, for jeg syntes den fungerer rigtig godt. Min hud er blød og ser mere frisk ud end normalt, men de resterende produkter de er lagt væk -cremen er foræret væk - for jeg håber stadig på, at jeg snart kan få alene-badeværelses-tid.
Sådan ser min badeværelsesskuffe ud efter sammenstød med 2-årig.
God dag derude i den virkelige verden
Posted using BlogPress from my iPhone
1: jeg bliver nok aldrig sådan et menneske, der får en ordentlig rense-rutine
2: tro aldrig på, hvad en reklame siger
Men for at starte ved begyndelsen, så startede jeg, som med så mange andre gode fortsæt 'i morgen, så starter jeg på at pleje min hud ordentligt, nu skal det være!', så faldt jeg i søvn, og vågnede klar til at kaste mig over mit nye fortsæt... Ting jeg ikke havde taget med i ligningen (og som jeg ofte lidt 'glemmer') var børne-faktoren; man har ALDRIG to minutter for sig selv, og da slet ikke på toilettet, når man har tre børn (jeg ved ikke hvorfor, men badeværelset er åbenbart husets mest oplagte mødested). Det som startede som noget jeg ville antage som et simpelt projekt, blev pludselig et projekt, hvor 1-årig skulle holdes ude af skuffer, væk fra toilettet og toiletpapiret, 2-årig skulle prøve deodorant, samtlige cremer og mascara, 6-årig skulle fortælle om konsonanter, vokaler og tælle til 100, og nåh ja! Mand ville dele lidt nyheder fra både indland og udland (just another day at the office).
Her kommer det gode ved Eucerin ind i billede, for en af flaskerne indeholdt en all-in-one løsning; smart for en mor som mig!!!
Så blev afrensningen overstået, og jeg kommer til ansigtscremen, og det er her jeg gør min anden erfaring: tro IKKE på reklamerne!!! Eucerin skulle være fri fra parfume (som jeg ikke kan tåle), og der er renseprodukterne også, men det gælder desværre ikke for ansigtscremen. Øv!!! Heldigvis når jeg ikke at få smurt stadset ud i ansigtet; for så kunne jeg se frem til en uge med kløende, rød og irriterende hud (jeg ligner faktisk mest af alt en gris, med øjne der er omgivet af små blærer, en næse det hæver og en klædelig pink hudfarve). I stedet kommer min trofaste creme fra IRMA på.
Nu, 2 uger efter bruger jeg stadig all-in-one løsningen, for jeg syntes den fungerer rigtig godt. Min hud er blød og ser mere frisk ud end normalt, men de resterende produkter de er lagt væk -cremen er foræret væk - for jeg håber stadig på, at jeg snart kan få alene-badeværelses-tid.
Sådan ser min badeværelsesskuffe ud efter sammenstød med 2-årig.
God dag derude i den virkelige verden
Posted using BlogPress from my iPhone
fredag
noget om børneværelser
Den gang vi skulle købe hus, der var vores udgangspunkt en 2 værelses lejlighed på 56 kvm, vi havde to små børn, ville gerne ned fra femte sal og væk fra byen.
Vi forelskede os i et hus på 140 kvm, og med plads nok til, at begge børn på sigt kunne få hver deres værelse. Vi startede ud med et deleværelse, som overhovedet ikke fungerede, og så kom barn nr 3 også dumpende...
Hvad gør man så?
Tja! Barn nr 1 har fået halvdelen af fars kontor, barn nr 2 har fået deleværelset og barn nr 3 en krog i fars og mors værelse.
Jeg vil i dette indlæg vise Jarls (barn nr 3) 'værelse' og senere får også Eskild og Bjørks værelser en fremvisning.
På sigt drømmer vi om en tilbygning; et værelse til hvert af børnene, et kontor til far, et syrum til mor og så selvfølgelig et soveværelse uden børn :-)
Hvordan bor børnene hjemme hos jer?
- Posted using BlogPress from my iPhone
Vi forelskede os i et hus på 140 kvm, og med plads nok til, at begge børn på sigt kunne få hver deres værelse. Vi startede ud med et deleværelse, som overhovedet ikke fungerede, og så kom barn nr 3 også dumpende...
Hvad gør man så?
Tja! Barn nr 1 har fået halvdelen af fars kontor, barn nr 2 har fået deleværelset og barn nr 3 en krog i fars og mors værelse.
Jeg vil i dette indlæg vise Jarls (barn nr 3) 'værelse' og senere får også Eskild og Bjørks værelser en fremvisning.
På sigt drømmer vi om en tilbygning; et værelse til hvert af børnene, et kontor til far, et syrum til mor og så selvfølgelig et soveværelse uden børn :-)
Hvordan bor børnene hjemme hos jer?
- Posted using BlogPress from my iPhone
søndag
Give away vinder
Wow! Jeg troede ikke, så mange ville kunne nå at deltage - fedt!
Random.org har talt, og kommentar nr 5 har vundet. Jeg sender dig en mail Trine.
Alle i andre, tak fordi i stadig læser med.
- Posted using BlogPress from my iPhone
Random.org har talt, og kommentar nr 5 har vundet. Jeg sender dig en mail Trine.
Alle i andre, tak fordi i stadig læser med.
- Posted using BlogPress from my iPhone
Abonner på:
Opslag (Atom)